Tak fordi du læser med hos Become, som er dit marketing bureau med speciale i SEO, Google Ads mm. – i det følgende kan du læse et indlæg, som er gemt grundet historiske årsager. For et år siden besluttede vi i Beruf at flytte i kontor på Store Kongensgade 81, hvilket vi har været rigtigt glade for. Alligevel har vi valgt endnu en gang at fejre et nytår med at skifte adresse. Vores nye adresse hedder per 1. januar 2013:
Beruf
Gothersgade 156
1123 København K
Kontoret ligger lige ved søerne og Botanisk Have og vi har også Torvehallerne og Kongens Have lige om hjørnet. Der er flere årsager til, at vi har valgt at flytte igen efter så forholdsvis kort tid. Den primære årsag er den positive udvikling i Beruf!
Efterhånden som firmaet og vores kundekreds vokser, ændrer behovene sig også. I de nye lokaler har vi egen indgang og mere plads til os selv, mødeområde og en eventuel praktikant eller ansat.
Billeder fra det ny kontor:

Henrik tager et billede af det nye lokale (og af mig!). Bemærk det flotte mosaikgulv.

Jeg tager et billede af det nye lokale (og af Henrik!).

Vi har egen indgang og stort facadevindue. Der skal selvfølgelig sættes navn og logo op ved lejlighed.

Henrik er ivrig efter at komme i gang med arbejdet og samler skriveborde så hurtigt, at kameraet ikke kan følge med!

Der trækkes netkabel og andet godt. Det er vigtigt at vælge den helt rette plads til vores 8-bit Batman maleri.

Henrik giver det nye kontor fem ud af fem point!

Kaffemaskinen er installeret på hylden, så vi er klar til at gå i gang.

Vi er kommet godt på plads i det nye kontor. Det er utroligt hyggeligt, så kom endelig forbi til en kop kaffe.




